På de skrå brædder

Og hvordan gik min tur til Århus så, hører jeg jer råbe? Den gik rigtig fint! Og det kunne selvfølgelig være enden på historien, men så burde jeg nok skamme mig over at udgive bøger, hvis det var nok til at gøre mig tilfreds.
Arrangementet foregik i Ridehuset med skødesløst omkringskastede bøger på gulvet for alle pengene, forlagsstande med ægte og uægte krejlere og et meget åbent VIP-område til de optrædende. Tv’et der stod foran de to sofaer for at skabe atmosfære virkede lidt sølle, med ledningen på gulvet mil fra den nærmeste stikkontakt, uden områdets stofafskærmning som var taget ned pga. brandfaren. Men så var der til gengæld også træk for alle pengene fra de vidt åbne døre.
13.44 begyndte nervøsiteten at indfinde sig, ét minut før vi skulle på scenen, men ganske uden grund, for der skete dette…
Intet!
Skoleklasserne var nemlig gået hjem, de frivillige arbejdere havde øjnet chancen for at få frokost, og arrangørerne glemte at annoncere os på scenen. Det kunne have været en meget memorabel oplevelse – for os altså, for publikum ville være afløst af tumbleweeds.
Men Lene Kaaberbøl kom på halv tre, og så fik vi lynhurtigt arrangeret at komme på efter hende med et hastigt “gå ikke endnu, der er mere”, fra den mindre scene vi skulle på. For hun tiltrak interesserede unge og deres forældre, og vi blev enige om, at det var et langt bedre publikum end de tvangsindlagte skoleelever, vi gik glip af at tale for.
Måske hoppede kæden af for nogle, da vi begge talte i detaljer om, præcis hvor levende personerne i en bog stod for os, mens vi skrev den, og præcis hvor meget indflydelse de små autonome størrelse i virkeligheden har på handlingen, men hovedpersonen i min næste bog fortæller mig, at det ikke gør noget.

Anne Iversen

Kommentarer

Lampefeber

Så nærmer tiden sig, at jeg skal stå på scenen i 40 minutter sammen med med-forfatter Kathrine Louise Nielsen til Bogfestival i Århus.

Jeg har fundet to afsnit – ét fra Blodbånd og ét fra Nøglen til Månens Gådefulde Smil – og jeg prøver på min mentale vægtskål at finde ud af, hvilket et af dem jeg skal læse op.
Det er svært at afgøre, også med hensyn til hvad jeg skal fortælle om, for jeg ved ikke præcis, hvad mit publikum er, selvom det nok er sandsynligt, der vil være en del skoleekskursionsplagede, tvangsindlagte skoleelever.
Dog ved jeg, at jeg skal fortælle om mit “forfatterskab”, hvilket møbel det så end er. Gad vide hvor lang tid der gik, før J. K. Rowling følte, hun kunne tale om sig selv som forfatter uden at tabe masken og pludselig føle sig som prætentiøs bedrager, som folkemængden ville komme efter med de traditionelle fakler og høtyve?

9. marts 2009 16:56

Anne Iversen

Kommentarer

Pludselig, uventet frihed

Jeg er netop blevet færdig med bog nummer 5, og jeg kan ikke engang lancere det på en fantastisk måde her på siden ved at lægge første kapitel ud og tease med den, for det har jeg allerede gjort…!
Jeg er meget glad for at være færdig med den, for de gange, hvor jeg har måttet lægge den på is, har ikke været et pludseligt, krampagtigt anfald af writer’s block, men snarere skrivekrampe fra en ondskabsfuld, vedvarende musearm. Det irriterer mig altid ikke at kunne fortsætte, når det hele er ved at hoppe ud af hovedet på mig, og jeg i stedet er nødt til at holde det inde, så det kværner rundt i mine tanker, indtil det falder om af udmattelse, og jeg har svært ved at starte op igen tre måneder efter.
At dømme på graden af detaljer, kan I nok forestille jer, det er noget, der er sket før.
Men der følger dermed også en meget tom fornemmelse i hovedet, når kværnen har fået midlertidig ferie, altså indtil jeg starter på bog nummer 6.
Her skal nævnes, at føromtalte kværn har en automatisk opstartsfunktion. Med andre ord starter bogen mig, og ikke omvendt som man kunne fristes til at tro.

1. marts 2009 16:09

Anne Iversen

Kommentarer

Forfatter i officiel kapacitet

Jeg er af min forlægger blevet inviteret til Bogfestival i Ridehuset i Århus den 13.-15. marts. Jeg var først betænkelig, fordi det er langt at rejse bare for at gå rundt og kigge på bøger, og jeg har lige været til Bogmesse i København i efteråret. Men nejnej, det her er i “officiel kapacitet”, forsikrer han mig om, hvilket bare viser, hvor meget jeg tænker på mig selv som autentisk forfatter.
Arrangementet er stadig ved at blive planlagt, men idéen er, at jeg på den ene eller anden måde skal tale om mit forfatterskab. Allerede der hopper kæden af for mig, der straks tænker, “Huh! Har jeg sådan ét?”, men det må jeg vist hellere forsikre mig om, at jeg har. Der står to bebrejdende bøger på min hylde foran mig nu og insisterer på, at det er rigtigt nok, og hvorfor tror jeg ikke mere på deres succes og hvornår skal jeg i øvrigt støve dem af og vise dem stolt frem igen?
Det er blevet sagt, at forfattere lever gennem deres bøger. Jeg gør det sandsynligvis en tand mere bogstaveligt ved at holde samtaler med dem og referere til det på min hjemmeside. Men hey, det er MIN hjemmeside, og hvis jeg vil få folk til at betvivle min mentale sundhed, er jeg i min gode ret.

Jeg bør nok tænke nærmere over, hvad jeg vil sige i Ridehuset…

25. januar 2009 12:12

Anne Iversen

Forsinket "lancering"

Så har jeg skrevet det sidste afsnit, jeg ville have med, så der ikke dukker “kommer snart” op så mange steder. Legede lidt med billedet af snuffen fra Nøglens forside og fik vel ondt af den, for pludselig havde jeg rekonstrueret den, og nu troner den ved siden af titlen.
Matematisk set går mit reklamebudget R mod 0, når tiden T går mod uendelig. Dvs. man kommer ikke til at se min hjemmesideadresse pryde bybusserne, (hvis de gør, vil jeg meget gerne kontaktes!), så “lanceringen” bliver nok lidt af et antiklimaks. Men er glad for at have siden, så den er anstændig nok til at blive vist frem.

Til den officielle lancering vil der udover snufvelkomst blive budt på fiktive fingermadder og imaginære drinks. Håber på stort fremmøde.

26. november 2008 09:54

Anne Iversen

« ældre nyere »