Idéer og tanker i mine bøger

Jeg kan godt lide at skrive på flere nivauer, forstået sådan at der både er en spændende historie at følge med i, men at der også er dybereliggende temaer og idéer, som man kan komme ind i, hvis man har lyst.
Et åbenlyst tema i mine første par bøger er søskende- og familieforhold. Det kommer ganske naturligt, da hovedpersonerne er i familie med hinanden. Som psykologistuderende kunne man eventuelt være fristet til at analysere alt dette ud fra mit eget familieperspektiv. Til det kan jeg kun foreslå, at man ikke bruger mine bøger som eksempelanalyse til eksamen og i øvrigt holder sine farlige psykologistråler fra mine tekster! Selvfølgelig er personerne opstået i mit hoved (hvor de myldrer rundt), men derefter har de eget liv og temperament og dermed også deres egne familieskærmydsler. Og venskaber, hvilket også er et gennemgående tema flere steder.
Mere tunge emner som døden, sjælen, religion og etik er svære at jonglere rundt med, men det er også tit det, der kan gøre en bog interessant. Nogle tanker har jeg leget med i årevis, inden jeg inkorporerede dem i en historie. Én af idéerne omkring sjælene i Nøglen til Verdens Navle fik jeg for eksempel midt i en religionstime i gymnasiet. Den fangede mig så meget, at jeg ikke aner, hvad resten af timen handlede om efter den sætning, som idéen udsprang af, og som ganske vist var inden for samme emne, men resten opstod efter et par rundkørsler i mine tankebaner.
For at fortsætte i de tunge temaer, vil jeg nævne, at emner som det at skabe sin lykke, skæbnen og at blive voksen også sniger sig ind rundt omkring. Det medfølger en masse svære valg, der skal træffes, og en masse konsekvenser, der skal leves med.
Der var ingen, der sagde, det var let at leve sit liv i en fantasyroman.

En leg med sproget kommer ret nemt til mig (for at være helt ærlig kan jeg ikke dy mig), og min interesse for sprog strækker meget længere tilbage, end min studietid på lingvistik. Det kan godt virke som en barriere med alle de mange nye ord, og da kan da også være, jeg hægter nogle læsere af ved at gøre det. Men det er sådan, jeg føler for at skrive, og det er meget muligt, at mere end bare de nyopfundne ord ville gå tabt, hvis jeg prøvede at rette mig ind for det. Og havde A Clockwork Orange været den samme uden alle de russisk inspirerede gloser?
For mig er noget af det sjove ved at skrive fantasy og science fiction at få lov til at opbygge en helt ny verden, inklusiv sprog, kultur og sociale normer. Jeg har prøvet at skrive de første bøger i så forskellige stilarter som muligt, mens jeg stadig har holdt mig indenfor samme genre. Både for ikke at låse mig selv fast i én rille, men også for at vise, at genren ikke er så ensrettet, som mange går rundt og tror.
Samtidig synes jeg, det er rigtig spændende at indbygge små tråde fra klassiske historier i mine egne – ikke for at stjæle dem! Men for at give referencer til dem i ny form, så folk kan nikke genkendende til dem og måske endda smile lidt? Jeg ville i hvert fald synes, det var sjovt at støde på.

Men her kommer vi også til den unægtelige konklusion. Jeg skriver bøger, som jeg selv gerne ville læse. Jeg kan kun håbe, at andre deler min smag.

Anne Iversen

Kommentarer

kommentarer lukket for denne artikel

---